Røverier er faldet med 78 procent
Mængden af røverier på servicestationer er faldet til en femtedel på fem år.
Den lokale tank har sikret sig, og det ved de potentielle røvere.
Således blev kun 47 servicestationer udsat for røveri i 2014, og det er et fald på 78 procent siden 2009, viser et specialtræk, som Rigspolitiets afdeling for Koncernstyring, Strategi og Udvikling har foretaget for Dansk Handelsblad.
I samme periode er der sket et fald i røverier mod butikker, der i statistikken dækker over både dagligvarehandlen og specialhandlen, på cirka en tredjedel.